Hindbærsmoothie med melon
Jeg har virkelig fået øjnene op for den fantastiske verden af smoothies – især når det kommer til en helt særlig favorit: Hindbær- og melonsmoothien. Smoothies er utrolig nemt at lave. Alt hvad du behøver, er en pålidelig blender, en håndfuld af dine yndlings bær eller frugter, en smule væske og måske en snert af sødme. Med disse simple ingredienser kan du på ingen tid trylle en super lækker smoothie frem, der er klar til at blive nydt med det samme.
For at lave denne her smoothie tilsætter jeg frosne eller friske hindbær, I min blender sammen med melon og mælk. Dernæst tænder jeg for knappen og vupti! Min super sunde smoothie er klar på et øjeblik.
Jeg drikker mine smoothies når som helst på dagen. Nogen gange starter jeg min morgen med en forfriskende slurk, der giver mig energi til at komme i gang. Andre gange tager jeg en smoothie som et mellemmåltid i løbet af eftermiddagen, når trangen til noget sødt og knasende rammer. Det føles godt at tage en beslutning om at lægge chipsene væk og i stedet vælge en smoothie, der smager fantastisk og faktisk er godt for mig.
Så hvis du nogensinde har tænkt over at leve sundere og droppe de usunde snacks, så vil jeg virkelig anbefale at prøve mine hindbær- og melonsmoothie. Det er en simpel ændring, der kan gøre en kæmpe forskel i din daglige rutine.
Hindbærsmoothie med melon
½ honningmelon
1 dl hindbær
1 dl sojamælk (andre slags mælk kan bruges)
Skær melon i tern og blend alle ingredienserne sammen til du har en glat smoothie.
Si smoothien så konsistensen bliver glat og lækker.